Apostille eller legalisering ved dansk vielse.

Apostille og legalisering er nemme at forveksle, fordi de løser samme grundproblem: et offentligt dokument er udstedt i ét land og skal kunne stoles på i et andet. Ved en dansk vielsesansøgning er forskellen vigtig, fordi en apostille ofte er forholdsvis ligetil, mens fuld legalisering kan tage meget længere tid.

Forbereder I skilsmissepapirer, dødsattester, fødselsattester, civilstandsattester eller andre udenlandske offentlige dokumenter, så tjek, om Danmark vil have bevis for, at den udstedende myndighed og dokumentet er ægte. Det kan være en apostille, en fuld legalisering – eller i nogle tilfælde ingen yderligere påtegning.

Hvad en apostille er

En apostille er en attest udstedt under Haager Apostille-konventionen. Den bekræfter oprindelsen af et offentligt dokument – underskrift, segl eller stempel fra den udstedende myndighed. Lande, der deltager i apostillesystemet, accepterer denne forenklede form i stedet for en længere diplomatisk legaliseringskæde.

Til vielsesplanlægning er apostille almindelig for skilsmissedomme, civilstandsattester og dødsattester fra konventionslande. Apostillen udstedes typisk i det land, dokumentet stammer fra.

Hvad legalisering er

Legalisering er den bredere diplomatiske proces, der bruges, når apostille ikke er tilgængelig eller ikke er nok. Den kan involvere flere myndigheder – udstedende kontor, udenrigsministerium og dansk ambassade eller konsulat. Hvert trin bekræfter den foregående myndigheds beføjelse.

Derfor kan dokumenter fra lande uden for apostillesystemet tage uger eller måneder. Hvis jeres sag kræver fuld legalisering, så byg ikke jeres danske bryllupsplan alene på 5-arbejdsdages-målet. Den danske ansøgning kan først bevæge sig hurtigt, når de nødvendige dokumenter er klar.

Britiske og amerikanske eksempler

For britiske dokumenter forklarer GOV.UK's legaliseringstjeneste, at Legalisation Office tjekker underskrifter, stempler og segl og sætter en apostille på, hvis dokumentet kan legaliseres. For danske vielsesansøgninger gælder det ofte britiske skilsmissedokumenter, civilstandsdokumenter og andre offentlige optegnelser.

For amerikanske dokumenter afhænger det af udstedelsesniveauet. En delstatsmæssig skilsmissedom eller et state vital record håndteres normalt af Secretary of State i den udstedende delstat. Føderale dokumenter behandles anderledes og kan kræve føderal autentificering. Derfor bør amerikanske par tidligt afklare den udstedende myndighed, før de vurderer tidsplanen.

Oversættelse kommer efter det officielle mærke

Hvis et dokument skal apostilleres eller legaliseres og ikke er på dansk, engelsk eller tysk, gælder oversættelsesspørgsmålet også den officielle påtegning. Nogle par oversætter først originalen og får derefter en apostille på et andet sprog – uden at huske, at apostilleteksten også skal være forståelig.

En renere arbejdsgang er som regel: skaf det rigtige originaldokument, ordn apostille eller legalisering, og arrangér derefter den nødvendige autoriserede oversættelse af hele dokumentpakken.

Apostille på den danske vielsesattest

Efter vielsen har nogle par brug for en apostille på den danske vielsesattest til brug uden for Danmark. Om det er nødvendigt, afhænger af landet og formålet. Til Tyskland accepteres den danske vielsesattest typisk uden apostille på grund af EU-reglerne om offentlige dokumenter. Andre lande kan bede om apostille.

Hvis I ved, at I vil bruge den danske attest i Storbritannien, USA eller et andet land, så tjek den modtagende myndigheds krav, før I forlader Danmark. Det er ofte nemmere at planlægge formatet og apostillespørgsmålet, mens vielsespapirerne stadig er friske.

Sådan undgår I apostille-forsinkelser

Afklar for hvert dokument, hvilket land der har udstedt det, om det deltager i apostillesystemet, hvilken myndighed der udsteder apostillen, og om den danske ansøgning kræver en oversættelse. Byg derefter jeres tidsplan rundt om det langsomste dokument.

Den tilhørende dokumentguide forklarer, hvor apostille passer ind i den samlede tjekliste. Er den ene eller begge parter uden for EU, så læs også ikke-EU-par før indsendelse.